Welcome to Anonymous !
Back to Front Talk about?
  


TOUR DE FRANCE 11. juli 2009

læs mere på www.123hjemmeside.dk/cykellogen

Kaiser
PARIS-NICE 14.03.2009
Posted by on (407 Reads)
Kaiser _WRITES "Efter en veloverstĂĄet Giro, valgte de oplagte medlemmer af cykellogen, samme dag, at kaste sig over endnu en udfordring, nemlig en Paris-Nice.

Det sene tidspunkt til trods var stemningen og selvtilliden intakt da holdene skulle vælges, dette skete ikke som i Giro´en ved lodtrækning, men ved almindelig "først til mølle" princip, dog med undtagelse af Astana som stadig var siet fra.

Det løbet nok vil blive husket mest for er Sultanens udtalelse da hans valg af hold, noget overraskende faldt på Quick Step.
Med henvisning til Palles ligeledes overraskende valg af Francaise De Jeux, udtalte Sultanen at både han og Palle altid havde været glade for franske hold, hvorfor hans eget valg faldt på QuickStep...... det er da vel muligt at Sultanen altid har været glad for franske hold, men senest har han nu mest kørt for Silence-Lotto mandskabet, og så kommer man heller ikke udenom det faktum at QuickStep IKKE er et fransk hold, men derimod pære-belgisk (som man siger)

Sultanen ville prøve noget nyt, og som udgangspunkt ville man måske tænke at Quick Step ikke havde det store at byde på, men ret beset
har holdet i Devolder og Barredo 2 ganske stærke ryttere, der potentielt kan stå distancen, i et løb der naturligvis er væsentligt mindre hårdt end de allerstørste etapeløb som Giro, Tour og Vuelta.

Så alt i alt måske endnu en fræk slagterhunds måde at snyde sine modtandere på ved at så tvivl om egen styrke i forhold til en samlet topplacering.

Det blev dog ikke til en podieplads for hans QuickStep mandskab, men Devolder tog en etapesejr undervejs og sluttede af på en hæderlig
6. plads samlet, sølle 1. sek efter Ole Nielsen Valverde på 5. pladsen.

Det blev i sandhed sekundernes dag for den kære Sultan.... som anført i Giroens referat, NÆSTEN synd for ham

Efter næsten at have udspillet sine chancer for en absolut topplacering efter 2 etaper af Giro´en, øjnede Ole Nielsen nu muligheden for atter at komme med i det fine selskab, og med valget af Caisse d´Epargne mandskabet og Alejandro Valverde, lignede Ole Nielsen en farlig mand.

Ole Nielsen kørte da også frisk igennem som man siger, og sluttede ligeledes som nævnt hæderligt på 5. pladsen, og fik sit Caisse hold ind på en samlet 1. plads i holdkonkurrencen.

Repilicus valgte Rabobank som han tidligere har kørt med, og denne gang lykkedes det ham at få udtaget Menchov, der ellers ved en tidligere lejlighed har nægtet at køre for Reptilicus.
Hvorvidt Reptilicus også er glad for franske hold og derfor valgte at køre med et hollandsk hold melder historien ikke noget om, men med
til historien hører, at det også i dette løb lykkedes Reptilicus at lægge sig samlet i klassementets top 10 på en 7. plads, hvilket
samtidig også var alt hvad Reptilicus kunne tage med sig hjem da løbet sluttede i Nice.

Palle valgte som nævnt, som en gedigen overraskelse, Francaise de Jeux mandskabet, som på papiret måske ikke ligefrem stod først i køen
da vorherre uddelte komplette "stage-race" ryttere, men på den anden side har Palles kørsel med den kompetente Valverde heller ikke
affødt de store overskrifter (i positiv retning ihvertfald) så hvorfor ikke?
Men det blev spørgsmålet "hvorfor ikke" der skulle bevares, og det søger man stadig svar på, for det kørte slet heller ikke for Palle
og hans, hvad man retfærdigvis må sige, noget jævne mandskab, og i Nice lå Palles bedste mand på en samlet 63. plads, den til dato
ringeste samlede placering der i cykellogen er præsteret, hvorefter Palle blev sat på en stol i et hjørne med beskeden om at kigge ind
i væggen og skamme sig.

Kaiser havde de bedste intentioner for løbet, men måtte sande at trætheden i hoved og ben var begyndt at melde sig oven på en lang
Giro.
Med valget af Cadel Evans Silence-Lotto mandskab skulle man ellers mene der var gode muligheder for at kaiser kunne tage 1.

pladsen, men da Kirchen og Popovych stak, sad Kaiser halvt sovende og lettere autistisk tilbage med en halvtom Kopparsberg i hænderne
og en tændt smøg i munden, og gennem røgen fra cigaretten kunne kaiser med et halvt lukket øje se 1 og 2 pladsen forsvinde i tågerne.
Dermed måtte Kaiser endnu engang tage plads på podiets nederste trin, men det lykkedes samtidig kaiser at køre bjergtrøjen i hus med
Dekker, hvilket dermed gav oprejsning for Gesinks bedrøvelige exit i Giro´en hvor han med bjergtrøjen på, grændende kom i mål uden for
tidsgrænsen.

Kaiser hentede samtidig 2 etapesejre med Evans, sĂĄ alt i alt var det naturligvis en absolut godkendt indsats, og det virkede som om
flere af deltagerne havde Giro´en siddende i benene, Kirchen og Popovych ville måske normalt ikke få lov at gå forbi samtlige deltagere
i den samlede stilling, så hvis nogen ikke føler de fik det maksimale ud af Paris-Nice, synes jeg det er ganske på sin plads at bruge
Giro´en som undskyldning for de manglende resultater.

Samlet:

1. Kirchen
2. Popovych +16
3. EVANS (KAISER) +1´06
4. Sastre +3´42
5. VALVERDE (OLE NIELSEN) +4´07
6. DEVOLDER (SULTAN) +4´08
7. MENCHOV (REPTILICUS) +5´09
8. F.Schleck +5´35
9. Moncoutié +6´03
10. Kreuziger +6´09

63. JOLY (JOKER) +23´28


Etaper:

1. Zabriskie / Hincapie / EVANS (Kaiser)
2. Cavendish / BOONEN (AP) / Wegmann
3. DEVOLDER (AP) / Popovych / Pineau
4. Popovych / Sastre / EVANS (KAISER)
5. Kirchen / Sastre / MENCHOV (REPTIL)
6. Dean / BOONEN (AP) / Gasparotto
7. EVANS (KAISER) / VALVERDE (OLE) / Kirchen
8. EVANS (KAISER) / Kirchen / Popovych



Bjerg:

DEKKER (KAISER)

Point:

Popovych

Hold:

CAISSE D`EPARGNE (OLE)

Ungdom:

Kreuziger"


Note:




Kaiser
Giro d´Italia 14.03.2009
Posted by on (414 Reads)
Cycling Manager Kaiser _WRITES "Der har ikke i cykellogens glorværdige historie på noget tidspunkt blevet skrevet, sagt og diskuteret så meget omkring et løb som det er tilfældet op til løbet den 14/3-2009 hvor pokalen selvfølgelig var i spil.

Der blev kørt med pcmdailydb v 2,1 som pt. er bedste bud på en 2009 database, med de rigtige hold, ryttere osv. ligeledes er flere af ruterne opdateret til hvordan virkelighedens ruter ser ud i 2009, der i blandt det aktuelle løb, Giro d´Italia.

Med denne opdatering fulgte naturligvis også 2009 udgaven af Astana, et hold der bestemt ikke er blevet dårligere siden 2008, hvorfor Astana efter fælles fodslag heller ikke var at finde i den officielle cykellink-hat da cykellogens medlemmer skulle trække hold til Giro´en.
Til gengæld tilfaldt æren at styre holdet AI´en, der klarede dette ganske godt, og til sidst knebent besejrede det bedste humanoide bud på en Giro vinder.

Med Astana ude af billedet blev der blandt eksperter peget på Evans og Silence-Lotte mandskabet som det måske bedste der var at finde i hatten, et hold som den forsvarende mester Sultan kørte til sejr med Evans i det seneste løb, og klog af skade burde man have forudset at Sultanen med sit held, ved en ganske almindelig lodtrækning atter ville trække det længste strå

Der blev fra flere sider spekuleret meget i en alliance mod selvsamme Sultan inden løbet, en alliance der skulle bestå af Reptilicus, Ole Nielsen og Kaiser, og have til mål at stække Sultanen på enhver tænkelig måde.
Til gengæld skulle Sultanen selv have lavet en underhåndsaftale med Joker, der flere gange tidligere, meget mistænktsomt har ydet et stort arbejde fremme i front af feltet, hvor det med mistænksomme øjne kunne ligne at han trak for Anders.

Da løbet var godt i gang var det dog svært at få øje på nogen alliancer, det skulle dog lige være en alliance mellem Palles Caisse D´Epargne mandskab og Astana, da det på flere etaper nærmest så ud som om Valverdes tropper trak for Leipheimer og Armstrong i håb om at eliminere udbrud. En ganske aparte strategi fra Palles side, der i efterfølgende interviews, selv havde svært ved at redegøre for omstændighederne omkring hans tilsyneladende trækken for Astana, samt hans egen meget meget skuffende 31. plads.
Palle selv lagde ikke fingre imellem, og mente nok at fyresedlen havde ligget klar hvis det ikke var fordi han havde indgået en livstidskontrakt med Caisse D´Epargne.

Palle brugte efterfølgende selv ordet skandale som rammende for indsatsen, men underkendte samtidig ikke det romantiske aspekt i hele oplevelsen, specielt situationen hvor Palles mandskab trak som vilde dyr fremme i feltet mens kaptajn Valverde var sat med over 2 min skabte forundring blandt de øvrige deltagere, men en fremstrakt hånd af Sultanen fik Valverde tilbage i feltet.

Klogt nok valgte Palle efter flere etaper hvor Valverde var kommet lidende i mål længe efter vinderen, at køre efter en bjergtrøje.
Palle havde ikke skyggen af point før han valgte denne strategi, men selv om det var for sent, specielt fordi Kaisers Gesink havde skrabet godt med point til sig, lykkedes det dog palle at få en 4. plads i bjergkonkurrencen..... faktisk det resultatmæssigt største palle tog med sig fra Giro´en, og det er simpelthen ikke godt nok af en mand der tidligere er løbet af sted med pokalen.

Palle vil nu undersøge sine muligheder for at bryde med Caisse D´Epargne, og heldigt for Palle blev det jo ved Giro´en vedtaget at man ikke i det næste store løb kan trække samme hold som sidst, så måske ser vi en forvandlet Pale næste gang på et hold hvor han måske udover noget romantisk også kan bibringe løbet noget resultatmæssigt, indtil videre synes jeg du skal tage hjem og skamme dig !

Nej ellers blev der ikke set meget til en evt. oplagt alliance mellem Reptilicus, Ole og Kaiser. Kaiser og Reptilicus havde nok i at prøve at komme i nærheden af det samlede podie, og Ole Nielsen havde problemer med bare at holde sig på cyklen.

Alle deltagere mødte ellers glade og friske op til løbet, fuld af gå på mod og optimisme omkring egen formåen. Inden løbet skulle der provianteres i Lidl, men inden der skulle handles og købes lidt pølser på Madam Blå, blev der trukket lod om holdende, så man havde havde lidt tid til at gøre sig nogle tanker omkring taktikken inden løbet.

Jeg ved ikke med de andre deltagere men efter Sultanen, som man kunne have sagt sig selv, trak Silence-Lotto og Cadel Evans, smagte mine franske hotdogs pludseligt meget bittert, og allerede inden løbet havde man fået det første alvorlige knæk.
Specielt Reptilicus virkede rystet, og måske forklarer dette at A.Schleck ikke formåede at holde fast i de øverste pladser i klassementet, men alligevel endte på en hæderlig 7. plads samlet. Til gengæld vandt samme Schleck ungdomstrøjen, og Reptilicus´Saxo-Bank mandskab tog den samlede holdkonkurrence.

En stærkt kørende Fränk Schleck måtte desværre udgå under mystiske omstændigheder, men forinden havde han sikret Reptilicus dagens vel nok største skalp, ved på 12. etapes bjergenkeltstart at komme i mål som en ret overraskende vinder, med sin bror Andy Schleck på 3. pladsen, kun overhalet af Sultanens Evans på 2. pladsen.
Endvidere kørte Reptilicus 2 etapesejre mere i hus med Stuart O´Grady, så samlet set var det en godkendt indsats af Reptilicus, der dog nok havde sat næsen op efter mere i det samlede klassement.

Det startede så skidt for Ole Nielsen og sluttde så skidt for Ole Nielsen, sådan må man konkludere på Ole´s Giro.
På 2. etape var der kort før mål et kæmpestyrt der hev omkring 30 mand med sig, deriblandt Ole Nielsens kaptajn Ivan Basso, der slæbte sig i mål over 3 min efter et decimeret felt.
En medtaget Ivan Basso styrtede herefter endnu engang, og måtte se de første bjerge skadet i øjnene, og skrigende kom Basso i mål, med store tidstab til følge. Måske havde Basso kommet sig såfremt ole Nielsen havde valgt at pakke ham ind i sine løjtnanter, men det virkede klogt at lade folk som Pelizotti, Nibali og Kreuziger køre deres eget løb, da en skade på det tidspunkt i løbet som regel er en dødsdom, og efter flere bjergetaper i træk at være kommet udpint i mål, måtte Ole Nielsen da også se sin kaptajn udgå.

Ole´s løjtnanter kørte herefter allesammen fornuftigt, men dagen bød på mange psykiske knæk, og dette var et af de store, og det kom Ole Nielsen sig aldrig helt over, men for at hænge sig lidt i statistikken, var Ole Nielsen dog den eneste der formåede at køre 3 af sine ryttere ind i løbets top 25, dog med Pellizotti bedst placeret som nr. 16.

Ole´s helt store drøm var ellers at køre ud på sidste etapes enkeltstart i sin lyserøde kropsnære fantomdragt, hvilket man evt. kan glæde sig over gik i vasken, men ellers kan man kun begræde at Ole Nielsen ikke fik lov til at vise sit værd på en dag, hvor Ole ellers for en gangs skyld havde skruet forventningerne op og virkede mere selvsikker end hvad man er vant til.

Kaiser havde efter sin 2. plads i det seneste løb trænet som en gal for at kunne udfordre Sultanen til endnu en duel, Kaisers samlede placering med Rabobanks Menchov som nr. 3 lugter da også lidt derhenad, men efterhånden som Sultanen trak tidsmæssigt fra de andre deltagere lignede det mere en kamp i kampen mellem Kaisers Menchov og Reptilicus A.Schleck om hvem der kunne nå den sidste podieplads efter de kraftigt dominerende Astana folk Leipheimer og Armstrong.
Reptilicus overhørte dog et par gange da Kaiser råbte om han skulle med på podiet, og så trak kaisers Menchov fra A.Schleck i den samlede stilling.

Med Reptilicus ude af billedet kiggede kaiser frem mod Armstrong på 3. pladsen, og på trods af at der blandt andet ventede den sidste enkeltstart der taler i Armstrongs favør, lykkedes det kaiser at overhale Armstrong med god kørsel selvfølgelig, og det held at Armstrong gik lidt ned på de sidste etaper.
Til sidst kunne Kaisers Menchov ikke gøre noget ved Sultanens Evans, og Reptilicus A.Schleck kunne ikke gøre noget ved Kaisers Menchov, men på den fleste af de hårdeste bjergetaper, dannede der sig (udover Armstrong og Leipheimer) som regel et trekløver bestående af Evans, Menchov og A.Schleck lige indtil de afgørende kilometer.

I en ellers godkendt indsats, skuffede Menchov dog på de indlagte enkeltstarter og kunne dermed være kravlet tættere på en kamp om Sultanens 2. plads men med den store tidsforskel mellem 2 og 3 pladsen, ville resultatet kun have været kosmetisk, og Kaiser erklærede sig da også efterfølgende tilfreds med resultatet, men ærgrede sig over de manglende etapesejre og det faktum at en fornuftig føring i bjergkonkurrencen med Gesink, blev spoleret, da Gesink måtte erkende at de daglige udflugter i bjergene havde sat sit spor, med det resultat at han på en etape hvor han over 3 bjerge duellerede med Hesjedal om pointene, gik fuldstændig kold og måtte se sig falde for tidsgrænsen og få sin bjergtræje revet af sig.
Kaiser udtalte efterfølgende at han ville takke alle på holdet for indsatsen, på nær Ardila, der på trods af gode stats i forhold til at kunne hjælpe i bjergene, var fuldstændig værdiløs og kaiser skulle have udtalt at han til enhver tid ville spytte ham i ansigtet hvis han mødte ham på gaden, især da kaiser uden Garate, der ligeledes røg med i styrtet på 2. etape, havde brug for Ardila´s hjælp i bjergene.

Sultanen, ja hvad skal man snart skrive som ikke er blevet skrevet før? Ved lodtrækningen fik han selvfølgelig Silence-lotto mandskabet, og med det i baghovedet virkede Sultanen straks mere afslappet, hvor han måske ved ankomst havde lidt mere end sædvanlig respekt for de andre deltagere der alle havde trænet mere end normelt op til løbet.
Sultanen er jo på trods af tidligere udtalelser om at han ikke træner, hvilket bl.a. Ole Nielsen har henkastet som "latterlige udsagn", altid knivskarp til løbene, og man skal ikke tage fejl af at han som regel går rundt med en let halten, lidt snøftende og hostende.

Her har vi en mand der kender sin besøgstid, en fræk gammel udspekuleret slagterhund, der har flere samlede sejre og etapesejre end nogen anden i gamet, og havde det ikke været for Astanas dominans og muligvis Palles lettere vanvittige trækken i feltet, så havde Pokalen måske endnu engang prydet bebyggelsen på Højevej.
Sultanen var som altid stærkt kørende med Evans, og kunne planmæssigt iføre sig den gule trøje med en håndfuld etaper tilbage, Sultanens Evans havde faktisk kun Leipheimer at frygte, men ligesom Leipheimers holdkammerat Armstrong, gik også Evans lidt ned i omdrejninger til sidst, og via en fantomtid af Leipheimer på den afsluttende 15 km lange enkeltstart lykkedes det Astana at hive den samlede sejr i land med sølle 2 sekunders forspring ned til en knust Sultan.

Da Sultanen trak Silence-lotto, var der gisninger om at han muligvis ville afstå fra at køre med Evans til fordel for at køre med Euskatel, og de øvrige deltagere lagde ikke skjul på at de i dette tilfælde, og i tilfælde af at Sultanen så sejrede med Samuel Sanchez, ville bukke sig i støvet og anerkende sejren.
Der blev dog ikke så meget at diskutere om hvorvidt skulle anerkendes eller ej, da Sultanen jo som sagt bogstaveligt talt blev slået på målstregen, men de øvrige deltagere anerkendte dog at det næsten var synd for Sultanen.... men ogå kun næsten !

Reptilicus var ihvertfald ude og erklære at dette faktum at Sultanen ikke tog Pokalen hjem, var en større sejr end både hans 7. plads samlet og den stærke bjergenkeltstart han leverede.

Værd at nævne om Sultanens Giro er dog også den samlede pointkonkurrence, samt 5 etapesejre, hvor af de 4 tilfaldt Evans, og med den samlede 2. plads er det naturligvis et mere end godkendt løb af Sultanen, der uden tvivl vil være at finde i toppen til næste løb... mere stabil mand finder man ikke, det skal han ha´

Alt i alt var det et helt igennem fantastisk løb, der hele vejen igennem bød på spænding, sejre og nederlag.
Samtidig var det første løb i den nye af cykellogen udarbejdede statistik.
Redaktøren vil gerne takke alle for en god dag i cykellogens skød, vi ses til Maj !



Slutstilling:

1. Levi Leipheimer
2. Cadel Evans (SULTAN) +2
3. Denis Menchov (KAISER) +8´59
4. Danilo Di Luca +9´20
5. Lance Armstrong +12´16
6. Carlos Sastre 13´52
7. Andy Schleck (REPTIL) +16´32
8. Gilberto Simoni +19´11
9. Yaroslav Popovych +30´38
10. Marzio Bruseghin +34´18
11. Ă“scar Sevilla
12. Thomas Lövkvist
13. Michele Scarponi
14. David De la Fuente
15. Kanstantsin Siutsou
16. Franco Pellizotti (OLE) +1h01´24
17. José Angel Gómez Marchante
18. Vincenzo Nibali (OLE) +1h03´40
19. Linus Gerdemann
20. Pietro Caucchioli
21. Ryder Hesjedal
22. Alexander Efimkin
23. Jose Enrique Gutierrez Cataluña
24. Roman Kreuziger (OLE) +1h20´39
25. Thomas Dekker (SULTAN) +1h25´44
26. Enrico Gasparotto
27. Janez Brajkovič
28. Tom Danielson
29. Eros Capecchi
30. Alejandro Valverde (JOKER) 1h36´39

Etaper:

1. Astana / High Road / SAXOBANK (REPTIL)
2. DEKKER (SULTAN) / CANCELLARA (REPTIL) / EVANS (SULTAN)
3. Haussler / Boonen / Gasparotto
4. Leipheimer / Armstrong / Simoni
5. Leipheimer / A.SCHLECK (REPTIL) / MENCHOV (KAISER)
6. EVANS (SULTAN) / Di Luca / Simoni
7. O´GRADY (REPTIL) / GILBERT (SULTAN) / BENNATI (OLE)
8. EVANS (SULTAN) / F.SCHLECK (REPTIL) / A.SCHLECK (REPTIL)
9. Di Luca / Rebellin / Wegmann
10. Simoni / Sastre / Armstrong
11. O´GRADY (REPTIL) / Gasparotto / Boonen
12. F.SCHLECK (REPTIL) / EVANS (SULTAN) / A.SCHLECK (REPTIL)
13. Boonen / Larrea / BENNATI (OLE)
14. EVANS (SULTAN) / Di Luca / Popovych
15. Leipheimer / Sastre / EVANS (SULTAN)
16. Sastre / Di Luca / Armstrong
17. Di Luca / EVANS (SULTAN) / Simoni
18. Leipheimer / Di Luca / MENCHOV (KAISER)
19. EVANS (SULTAN) / MENCHOV (KAISER) / A.SCHLECK (REPTIL)
20. Leipheimer / Armstrong / EVANS (SULTAN)

Bjerg: Sastre
Point: EVANS (SULTAN)
Hold: SAXOBANK (REPTIL)
Ungdom: A.SCHLECK (REPTIL)

Hold:

SULTAN - Silence lotto (Evans)
KAISER - Rabobank (Menchov)
REPTIL - Saxobank (Schleck)
OLE - Liquigas (Basso)
PALLE - Caisse D´Epargne (Valverde) "


Note:




Kaiser
Løbsstatistik pr. 01.08.2008
Posted by on (486 Reads)
Cycling Manager Kaiser _WRITES "1. Sultanen


Løb: 13


Placeringer: 1-2-1-u-1-7-1-4-3-4-2-13-1

Sekundære placeringer: 7-8


Etapesejre: 37


Bjergtrøjer: 1

Pointtrøjer: 2

Ungdomstrøjer: 1

Holdkonkurrencer: 1


Hold:

US Postal / Davitamon-Lotto / Discovery / Rabobank /
Illes Balears / Credit Agricole / Caisse D´Espargne /
Rabobank / Liquigas / Rock Racing / Silence-Lotto /
Lampre / Silence-Lotto


Samlet score: 206 af 260 = 79,2 %

-------------------------------------------------------------------------------------


2. Kaiser


Løb: 13(10)


Placeringer: 6-2-8-7-5-u-13-4-1-2

Sekundære placeringer: 8-9-18-12-16-9-22


Etapesejre: 14


Bjergtrøjer: 2

Pointtrøjer: 0

Ungdomstrøjer: 1

Holdkonkurrencer: 2


Hold:

Milaneza Maia / T-Mobile / T-Mobile / Astana /
Astana / Liquigas / Predictor-Lotto / Lampre /
High Road / Astana / Euskatel / Caisse D´Espargne


Samlet score: 141 af 200 = 70,5 %


-------------------------------------------------------------------------------------


3. Reptilicus


Løb: 9(7)


Placeringer: 3-u-2-3-u-u-4

Sekundære placeringer: 6-7-18


Etapesejre: 9


Bjergtrøjer: 2

Pointtrøjer: 0

Ungdomstrøjer: 2

Holdkonkurrencer: 1


Hold:

Phonak / Miche / Phonak / Rabobank /
Astana / Discovery / CSC / CSC /
Rabobank


Samlet score: 72 af 140 = 51,4 %


-------------------------------------------------------------------------------------


4. Ole Nielsen


Løb: 13(10)


Placeringer: u-9-12-5-2-u-10-8-4-u

Sekundære placeringer: 20-6-8-10-11-7


Etapesejre: 24


Bjergtrøjer: 0

Pointtrøjer: 2

Ungdomstrøjer: 1

Holdkonkurrencer: 2


Hold:

Quickstep / Fassa Bartolo / Gerolsteiner / Caisse D´Espargne / Discovery / CSC / Discovery / Slipstream Chipotle / Rabobank /
Caisse D´Espargne / CSC


Samlet score: 97 af 200 = 48,5%


-------------------------------------------------------------------------------------


5. Palle


Løb: 11 ( 8 )


Placeringer: u-u-u-1-16-14-10-u

Sekundære placeringer: 20


Etapesejre: 8


Bjergtrøjer: 4

Pointtrøjer: 1

Ungdomstrøjer: 0

Holdkonkurrencer: 0


Hold:

Saeco / Francaise De Jeux / Illes Balears / Saunier Duval /
Caisse D´Espargne / Caisse D´Espargne / Caisse D´Espargne /
Caisse D´Espargne / Astana


Samlet score: 43 af 160 = 26,9 %"


Note:




Kaiser
Tour de France 24. juli 2008
Posted by on (474 Reads)
Cycling Manager Kaiser _WRITES "Så tog vi for gud ved hvilken gang mødommen på endnu et spil i den snart lange serie af Pro Cycling Manager spil, tidligere kaldet Cycling Manager.
Til den højtidelige indvielse af PCM2008, blev der i anledningen kørt endnu en Tour de France om pokalen, denne gang med deltagelse af Reptilicus, men desværre uden en ferieramt Palle, hvilket skulle vise sig at være til Kaisers fordel.

Reptilicus valgte at sætte sin lid til Denis Menchov og Rabobank mandskabet, efter længe nervøst havde siddet og studeret CSC mandskabet, hvor Reptilicus så ofte har brændt fingrene på Carlos Sastre.
Reptilicus mumlede flere gange under sine overvejelser ”lad nu være, lad nu være, du ved du ikke kan styre ham”, og til sidst besindede han sig også med valget af Rabobank, der skulle vise sig fornuftigt selv om Reptilicus højlydt forbandede Menchov langt væk på de skrappeste stigninger og nedkørsler, og når der generelt var problemer med væskebalancen på holdet.

Efter en flot enkeltstart på 4 etape, hvor nærmeste konkurrent Sultan var punkteret og sat på den foregående etape (en punktering der pt. undersøges nærmere af den franske gendarme) kunne Reptilicus iføre sig den gule trøje, først med Dekker og siden med Menchov, som blev hhv. 1 og 2 på enkeltstarten.
Trøjen så længe solid ud på Reptilicus takkede og skællede reptil-ryg, indtil de første bjerge meldte sig på 9 etape, og Soler røg af sted på et togt der kun kan sammenlignes med Palles legendariske udflugt med Valverde, dog på lidt fladere terræn.
I mål var Soler pludselig i gult med omkring 9 minutter ned til forfølgerne hvor de humanoide deltagere sad bænket, og løbet syntes hermed afgjort.

Det lykkedes ikke Reptilicus at få overhalet Soler, men sluttede på 4 pladsen i løbet, lige efter Soler, og til det sidste på Champs Elyseé var der spænding om podiepladsen, da Reptilicus i mål kun manglende sølle 13 sekunder i at overhale Soler.
Podiepladsen ville uden tvivl have været et plaster på såret for Reptilicus, men omstændighederne taget i betragtning, og med 2 etapesejre, virkede Reptilicus dog nogenlunde afklaret med 4. pladsen som et godt resultat, især efter at have været uden de store ambitioner før løbet.
Reptilicus havde da også problemer med at finde det rigtige tråd over bjergene, og væskebalancen var et tilbagevendende problem, ligesom han var besværet af en camplet der skulle med over bjergene, da man hos Rabobank havde glemt at bestille hotelværelse til Menchov, i den tro at Reptilicus som i et tidligere løb, ville glemme at udtage ham.

Ole Nielsen valgte at prøve kræfter med CSC og det farlige scenarie med 3 potentielle holdkaptajner, og det blev bogstaveligt POTENTIELLE kaptajner, da ingen af Schleck brødrene eller Sastre for den sags skyld formåede at udnytte deres potentiale under ledelse af Ole Nielsen.
Det er, i hvert fald for mig, svært at berette meget om Ole Nielsens tour, da det bortset fra en etapesejr til Cancellara, ikke var meget jeg observerede ham på etaperne, hvor Sastre stak hovedet frem et par gange men ikke kom nærmere end en andenplads på en etape.
Voigt lå i første tredjedel af løbet godt til, men ved ankomst i Paris, var det Andy Schleck der lå bedst placeret samlet på en meget meget skuffende 24. plads.
Ole Nielsen må om nogen anden være opsat på at gøre en god figur når der i efteråret skal køres Vuelta a´Espana.
Retfærdigvis skal det nævnes at det ikke kun var Ole Nielsen, men også Ole Nielsens grafikkort der havde svært ved at følge med, hvilket bevirkede at Ole Nielsen næsten var mere ude af, end inde i spillet, hvilket selvfølgelig også kan have bidraget til manglende koncentrationsevne hos det sorte bæst fra Reimersgade, der, mens vi leder efter undskyldninger, måske nok heller ikke havde CSC som førsteprioritet til hold, men måtte se sig henvist til sidstevælger.
Disse faktorer gør måske at man kan undlade at bruge et hårdt ord som ”skandale-tour” om indsatsen.

I Palles fravær forsøgte Kaiser sig med Caisse d´Espargne mandskabet og Valverde, hvilket var med stort forbehold, da det længe ikke er lykkedes Palle at køre Valverde ind i noget der lugter af en topplacering, ofte har det faktisk været Oscar Pereiro der har fået de bedste placeringer, efter Valverde simpelthen er gået ned.
Så det var en anspændt Kaiser der rullede ud på tour´en, vidende at der ville blive brug for at pakke Valverde godt ind så han kunne være frisk til at angribe, hvilket tidligt stod klart ville være nødvendigt, ikke mindst efter Reptilicus havde lagt sig solidt i spidsen efter den første enkeltstart og det lumske Massiv Central område hvor Menchov også tog vigtige minutter på Valverde.
Vigtigheden blev dog endnu mere udtalt da Soler lavede sit store hul på den første ”lille” bjergetape.

Dagen efter på Hautacam etapen blev der blæst til angreb af på skift Sultanens Evans og Kaisers Valverde, der fulgtes i mål, med en let famlende og kæmpende Menchov i baghjulet der stadig arbejdede på at finde det rigtige tråd.
Menchov faldt mere og mere ind i et godt tråd, og sammen med Valverde og Evans der forcerede voldsomt på både de skrappe stigninger og nedkørsler, fik de langsomt men sikkert ædt Solers forspring ind efter at have isoleret og sat ham af, godt hjulpet af et utroligt holdbart Caisse d´Espargne mandskab der på nær nogle få bjerge på afslutninger, havde folk siddende til at trække Valverde, for at han til sidste selv gik frem og trak væk fra Soler.
Valverde måtte dog erkende at Evans, selv uden den store hjælp fra sit hold på de sidste stigninger, var i gang med noget som hverken Valverde, Menchov eller for den sags skyld Soler havde benene til at forhindre.

Kaiser fik Valverde ind pĂĄ en samlet 2 plads, og mĂĄske lidt overraskende Karpets, og ikke Oscar Pereiro ind som samlet nr. 9.
Et meget tilfredsstillende resultat for Kaiser, der efter 4 plads ved seneste Tour de France og indehaver af den lille pokal efter sejr i Dauphine Libere, havde drømt om sit første podie ved et løb om den store pokal, men ikke turde sætte næsen op efter mere end en top 5 placering.
Eneste minus var måske at det ikke blev til nogen etapesejre, men til gengæld tog Kaiser suverænt den samlede holdkonkurrence.

Sultanen lignede efter en punktering med Evans på 3 etape og et tidstab på 4´35 en færdig mand.
Efter Evans punktering trak Ole Nielsens CSC og Reptilicus Rabobank som vilde dyr. Som små drenge der netop havde set Julemanden komme ned igennem skorstenen, klappede og hoppede de rundt af fryd, i takt med at Evans og hele hans Silence-Lotto mandskab der var nede for at køre ham op, mistede mere og mere tid til feltet.
Kaiser der fik grimme minder om en lignende situation med Ullrich for flere år siden, valgte nobelt ikke at hjælpe Reptilicus og Ole Nielsen med at trække Evans bagud.
I bakspejlet set en dårlig idé, da deltagelse af Kaisers hold i forceringen, måske, eller måske ikke kunne have haft en afgørende indvirkning på det endelige resultat, hvor Evans vandt løbet 3´20 foran Kaisers Valverde.
3´20 der måske kunne være reduceret væsentligt hvis Kaiser havde deltaget i det vilde træk i feltet, men på den anden side havde Evans nok bare vundet det større, det virkede i hvert fald ikke som om der var noget som helst som Sultanen ikke kunne udrette med den lille australier efter vi ramte pyrenæerne.
På de skrappeste stigninger dannedes der som regel en trio med Evans, Valverde og Menchov, men Evans virkede på alle bjeretaperne en tand mere holdbar, og det lykkedes med et eksplosivt antrit, igen og igen at kontraangribe en ellers yderst oplagt og aggressiv Valverde, ligesom denne også, sammen med specielt Menchov kom til kort på nogle vanvittige nedkørsler.
Evans åd sig mere og mere ind i løbet men 1 pladsen syntes stadig langt væk grundet Solers store forspring, men på nogle af de store etaper havde Valverdes meget meget nyttige hjælperyttere fået plantet Soler, og så kunne Evans pludselig skimte den samlede sejr, ikke mindst grundlagt af 4 sejre i træk med Evans, og hele 8 sejre til Evans i det hele, og så tog hans hold endda 2 etapesejre yderligere, og den samlede sejr i pointkonkurrencen.

Pokalen er nu atter i ”menneske-hænder”, og det kom den på meget meget overbevisende måde, med flot kørsel og en angrebsiver der aldrig før er set hos Sultanen.
Sultanen må nu siges at være stor favorit til at forsvare pokalen i logens næste løb engang i efteråret, Vuelta a´Espana.

På falderebet skal vi da på logens vegne ikke undlade at bifalde Reptilicus projekt med at udarbejde en ladder db, der var påtænkt til tour´en.
Det varmer redaktørens hjerte at se en sådan entusiasme og engagement, og arbejdsindsatsen håber vi at kunne belønne med brug af en ladder db til næste løb hvis der er stemning for det.

Tak for et hyggeligt løb, glæder mig meget til Vueltaen.


HOLD :

Sultanen – Silence-Lotto
Ole Nielsen – Team CSC Saxo Bank
Reptilicus – Rabobank
Kaiser – Caisse d´Espargne



KLASSEMENT :

1. EVANS (Sultan)
2. VALVERDE (Kaiser) +3´20
3. Soler +4´22
4. MENCHOV (Reptilicus) +4´34
5. Sanchez Gonzales +8´09
6. Cunego +9´03
7. Astarloza +10´17
8. Nibali +11´34
9. KARPETS (Kaiser) +12´17
10. Riccó +12´45

18. DEKKER (Reptilicus) +25´50
22. PEREIRO (Kaiser) +28´32
24. A.SCHLECK (Ole) +31´45



BJERG :

1. Cunego
2. EVANS (sultan)
3. Soler


POINT :

1. EVANS (sultan)
2. Boonen
3. Cunego


UNGDOM :

1. Soler
2. RiccĂł
3. Nibali


HOLD :

1. CAISSE D´EAPARGNE (Kaiser)



ETAPER :

1. Schumacher / Boonen / O´GRADY (ole)
2. Hunter / Boonen / Gasparotto
3. Zabel / Steegmans / Elmiger
4. DEKKER (reptil) / MENCHOV (reptil) / GUTIERREZ (Kaiser)
5. Koldo / Hunter / Boonen
6. EVANS (sultan) / Cunego / Astarloza
7. AERTS (sultan / VOIGT (ole) / Bono
8. FREIRE (reptil) / Zabel / Boonen
9. Soler / Hesjedal / Feillu
10. EVANS (sultan) / VALVERDE (kaiser) / RiccĂł
11. EVANS (sultan / Sanchez G. / Efimkin
12. TJALLINGII (sultan) / Bouet / Farrar
13. CANCELLARA (ole) / Steegmans / Pozzato
14. Fredrigo / Sanchez G. / Gasparotto
15. EVANS (sultan) / VALVERDE (kaiser) / MENCHOV (reptil)
16. EVANS (sultan) / VALVERDE (kaiser) / Cunego
17. EVANS (sultan) / SASTRE (ole) / VALVERDE (kaiser)
18. EVANS (sultan) / Efimkin / Fothen
19. Bennati / Boonen / Koldo
20. EVANS (sultan) / Rogers / CANCELLARA (ole)
21. Zabel / Cavendish / Boonen"


Note:




Kaiser
Dauphine Libere 28 juni 2008
Posted by on (462 Reads)
Cycling Manager Kaiser _WRITES "Ved linken 27-29 juni 2008, blev der for første gang kørt om begge pokaler, i forbindelse med en Tour de France og en Dauphiné Liberé.
Kaiser havde til en evt. vinder af ét af løbene, sat en flaske champagne på højkant, en flaske, der af flere årsager stadig står på køl i Ole Nielsens køleskab.

Specielt ved løbene var også at det var sidste gang der blev kørt et løb i PCM 2007, der nu er blevet erstattet af det nye og (efter min mening ret gode) PCM 2008, som jo altid dukker op når den "rigtige" Tour de France står for døren.

Det var i sandhed nye tider, i forhold til de seneste løb hvor vi har benyttet en ladder DB, blev der enighed om at bruge en "almindelig" database, hvilket faktisk havde en positiv effekt på løbene, der blev spændende og intense…samtidig var de humanoide deltagere nu i højere grad i stand til at blande sig i top 10 end vi har set i de foregående løb med ladder db.

Som endnu noget nyt var der efter ønske fra flere af deltagerne skåret ned på antallet af etaper, sådan at Tour´en var nede på 9 etaper, og Dauphine på 6 etaper.

Sidstnævnte faktor gjorde angiveligt desværre, at en af løbenes forhåndsfavoritter og karismatisk feltherre, meldte fra i 11. time.
Reptilicus havde forhåndstilmeldt sig løbene, men betvivlede angiveligt løbets hårdhed efter reduktionen af etaper, hvilket fik ham til at trække sin deltagelse tilbage.

Flere af de øvrige deltagere beklagede meget fraværet af denne ikke-negligerbare faktor i løbet, men øjnede samtidig også muligheden for et godt resultat med en konkurrent ude af billedet.
Som altid gik der dog også rygter om at Reptilicus var blevet taget i en præ-løbs dopingkontrol som kunne fastslå at Reptilicus var gravid !

Man kunne angiveligt hurtigt konstatere at prøven stammede fra Reptilicus kæreste Annika, og Reptilicus skulle herefter være blevet bedt om at holde sig væk fra løbene.

Reptilicus skulle dog efter sigende have forhandlet sig frem til en betinget frakendelse af sin licens til at køre senere løb, hvormed det skulle være muligt for Reptilicus at stille til start i de senere løb med det nye PCM2008.

Angiveligt blev der efter 1 etape af Tour´en taget suspekte prøver fra alle deltagere der havde fået lov at stille til start, hvilket dog blev dysset ned da der ellers ikke kunne køres.
Kaiser siges ligeledes at have afleveret en prøve der viste lykkelige omstændigheder, og i Palles urin fandt man alarmerende store mængder af gammelt jern.

Reelt fandt man dog ikke nogen positive prøver, men en masse prøver der var fyldt med alt muligt andet der kunne have til opgave at skjule spor efter præstationsfremmende midler, eksempelvis Ole Nielsens prøve der viste en hvid-chokolade-værdi på over 67%


DAUPHINE LIBERE 28 JUNI 2008

For anden gang skulle den sĂĄkaldte lille pokal i spil.
Første gang var til Schweiz Rundt, der dog ikke udmøntede sig i at nogen kunne tage trofæet med hjem, så alle var fokuserede havde blod på tanden og var opsatte på at tage trofæet og den samlede sejr, især oven på gårsdagens intense Tour de France, hvor alle havde et hæderligt løb og var sultne efter mere.

Meget opsigtsvækkende valgte Ole Nielsen at bemægtige sig Palles Caisse d´Espargne, og længe så det ud til at skulle være lykken for Ole Nielsen, der hentede 3 etapesejre i træk med Valverde, på nogle af de skrappe etaper.
Det er stadig svært at pege på hvad der gik galt, men da røgen havde lagt sig og sidste etape var kørt, lå Valverde på en samlet 7. plads, 4 min og 32 sek efter vinderen.
En ganske hæderlig placering, og Valverde tog da også pointtrøjen og holdet vandt holdkonkurrencen, og altid stabile Oscar Pereiro fik Ole Nielsen ind på en samlet flot 4. plads, men med den indledende så overbevisende kørsel med 3 sejre i træk ud af 6, lugtede det nok lidt med af bladguld på carporten og en gul trøje, end hvad han endte op med.

Palle måtte ty til et andet hold og valgte det kompetente Astana mandskab, men det spillede slet ikke for Palle uden sit Caisse d´Espargne mandskab, og faktisk er der ikke meget at berette fra Palles Dauphine Libere.
Indsatsen var så ringe at visse eksperter har vurderet at han måske bare har brugt løbet som opvarmning til det næste store løb?

Sultanen og hans Lampre mandskab kunne heller ikke få strategien til at spille, forbavsende kunne man efter løbet se sultanens navn nævnt på nogle af de enkelte etapers top 3, hvilket ellers ikke plejer at være sultanens stil, det opgiver han som regel gerne i bytte for at snige sig ubemærket ind i ethvert løbs top 3 uden man overhovedet vidste han var med !
Uhørt havde sultanen sågar en etapesejr med Cunego, og alle disse uvante ting gjorde måske også at sultanen meget uvant måtte se sig henvist til en samlet 13. plads med Cunego, højest sandsynlig en enlig svale, som sultanen nok vil gøre alt for at rette op på i næste løb.

Kaiser havde efter sin 4.plads ved seneste Tour de France fået blod på tanden, og med sit Euskatel mandskab lå han med Sanchez Gonzales længe godt til uden at have gjort sig væsenligt bemærket.
Før næstsidste etape så det ud til at computeren i skikkelse af Cadel Evans skulle rende med sejren, men en flot etape af Sanchez Gonzales, hvor han ene mand kørte efter Evans der var stukket, gjorde udslaget.
Sanchez Gonzales hentede Evans og satte ham med de 33 sek der skulle til for at tage etape- og den samlede sejr.
Omsider kunne Kaiser hente et trofæ hjem, og er nu opsat på at hente flere af slagsen.

Hold :

Kaiser – Euskatel
Ole – Caisse d´Espargne
Sultan – Lampre
Palle – Astana

Klassement :

1. SANCHEZ GONZALES (KAISER)
2. Evans +33
3. Sastre +1´25
4. PEREIRO SIO (OLE) +2´27
5. Efimkin +3´19
6. Kohl +4´29
7. VALVERDE (OLE) +4´32
8. Popovych +5´18
9. Gadret +5´18
10. Cobo Acebo +5´18
11. Piepoli
12. Barredo
13. CUNEGO (SULTAN)

Etaper :

1. Hunt / NAPOLITANO (sultan) / Dumoulin
2. VALVERDE (ole) / Haussler / CUNEGO (sultan)
3. VALVERDE (ole) / Evans / RUJANO (ole)
4. VALVERDE (ole) CUNEGO (sultan) / CONTADOR (joker)
5. SANCHEZ GONZALES (kaiser) / Evans / Sastre
6. CUNEGO (sultan) / VALVERDE (ole) / Efimkin

Bjerg :

1. Evans
2. Sastre
3. VALVERDE (ole)

Point :

1. VALVERDE (ole)
2. CUNEGO (sultan)
3. Evans

Hold :

1. CAISSE D´ESPARGNE (OLE)
2. ASTANA (JOKER)
3. Ag2r

"


Note:




Forum

- Gĺ til Forum -

Ialtpr. dag:
Emner:6590,13
Brugere:210,00
Poster:41270,83

_YOUAREANON
Brugernavn
Adgangskode
 Husk mig

V-BlueBaby_1.0
Designed by VIPIXEL.COM


  
Get Free Themes!

Converted by AutoThemes.com  Powered by AutoTheme
Powered by the AutoTheme HTML Theme System
Page created in 0,527070 Seconds